Velkommen til Handilejrliv.dk

Kunne du tænke dig at nyde lejrlivets glæder?

- i trygge rammer og uden alt for meget besvær!
 
Ligge i telt, spise bålmad, tage på fisketur, sejle i kano, bade i søen eller bare ligge i hængekøjen og dase mens du lytter, betragter og dufter skovens mange indtryk - så læs endelig videre!

 

Gør lejrturen mulig!

Tag med mig og inviter eventuelt din familie, din støtteperson eller andre som du kunne tænke dig at dele oplevelserne sammen med, til "Glasriket" i Småland.
Herinde i den store skov tæt på en sø, langt fra byens støj, røg og larm finder du et lille "smultronställe". Stedet består af en lille hytte med plads til kun to personer. Derudover er der plads til 4-6 teltliggere.
Med i lejen følger alt nødvendigt lejrudstyr samt en "lejrgris".

"Lejrgrisen"

"Lejrgrisen" er en mand i halvtredserne (mig selv) som er uddannet pædagog i år 2000 og som lige siden har arbejdet på et center med en bred vifte af tilbud til mennesker med autisme eller problematikker indenfor autismespektret. I mit tidligere arbejdsliv var jeg bankassistent.  
Nogle af fordelene ved "lejrgrisen" kan bl.a. være: 

*Teltet eller teltene er rejst når I ankommer.
*"Nøglen under måtten" er fundet og strøm, gas og vand er tilsluttet.
*Evt. indkøb af varer er gjort.
*Brændet til bålet er kløvet, bålet er tændt, kaffen er klar og morgenmaden serveret hver morgen til aftalt tid. Endvidere er begrebet "opvask" ikke eksisterende.
*Badevandet er gjort klar til et "skovbad".
*Kanoen er trukket ned til søen og krogen er sat på snøren. (Fisken må I selv fange.) 
*Når I kommer tilbage fra dagens tur, så er bålet igen blevet tændt og aftensmaden som overvejende vil bestå af vildt kød (med mindre andet aftales) er ved at blive tilberedt eller står klar til aftalt tid. 
*Rengøring, oprydning og nedtagning af telte klares af "lejrgrisen" efter at I er rejst hjem.

Således bliver det muligt for dig og dine rejsefæller at topnyde turen og at være sammen om det som er rart for jer at være sammen om.

Mit engagement og deltagelse i lejren spænder -fra diskret -til aktivt deltagende helt efter dine ønsker. 
 

Seværdigheder

Hvis du holder af naturen, men alligevel også gerne vil beriges med andre oplevelser så er der mange steder i området som er et besøg værd.
Bl.a. kan nævnes Astrid Lindgrens Verden i Vimmerby, Katholt, High Chaparral ved Värnemo, Ølands dyre- og forlystelsespark på Øland og den gamle nordiske unionsby Kalmar. Området er endvidere beriget med et hav af glasværker samt nedlagte jernbanestrækninger, hvor der om sommeren køres med veterantog og hvor det er muligt at køre på dræsinecykler.

Hva' koster det?

Du bedes kontakte mig med henblik på, at vi sammen kan afdække dit og dine eventuelle rejsefællers ønsker og behov. Jeg kommer gerne til dig så vi også kan afklare hinandens gensidige forventninger. Derefter kan jeg afgive et konkret tilbud 

*Som udgangspunkt står du selv for jeres egen transport, men er du alene, eller evt. sammen med en ledsager, så kan vi naturligvis bare følges ad.
*I lejen indgår elektricitet, (kommunalt)vand, gas og brænde.
*Endvidere hytte til 2-3 personer, telte, liggeunderlag, lommelygter, bestik og service, båludstyr, kano, redningsveste, fiskegrej.
*Evt. fuld forplejning morgen, middag og aften
*"Lejrgrisens" tjenester.

Prisen beregnes pr. påbegyndt dag, og afhænger naturligvis af deltagerantallet, omfanget af forplejning og "lejrgrisens" tjenester.

Pakkeliste

Du skal selv medbringe følgende:

*Hovedpude og dyne eller sovepose, lagen og evt. tæppe.
*Tøj til regnvejr og solskin, varme og kulde.
*Regntøj, badetøj og lang-ærmet og lang-benet undertøj.
*Toiletgrej, håndklæde, vaskeklude og vaskefad.
*Øvrige personlige nødvendigheder.

Kontakt mig

Ring til mig på tlf.nr. 0045 2966 3401

Eller skriv til email:
ernstweber@mail.dk

Alternative lejrture og ledsagerture iøvrigt.

Har du brug for, at blive ledsaget til forskellige kulturelle, sportslige eller lignende arrangementer?
 -eller er det en kanotur på Susåen som er dit ønske, evt. med en teltovernatning på en nærliggende lejrplads?
Så tøv ikke, men kontakt mig så vi kan løse udfordringen sammen!